Vores første gymnastikopvisning

Vi oplever så mange ”første” lige for tiden. Det er forventet med to små børn, der vokser og udvikler sig og hele tiden gør noget nyt eller prøver noget for første gang. Og to voksne, der har besluttet at flytte til landlige omgivelser og begive sig ud i et bonderøvs- og selvforsyningseventyr, hvor alt faktisk er nyt og man hele tiden skal finde ud af, hvordan man gør ting på bedste måde. 

Nå, men en af de ”førster” vi har oplevet for nylig, er den første gymnastikopvisning i vores lille familie. I efteråret blev Molly en del af spilopperne i Søndersø Gymnastikforening, hvor hun sammen med veninderne fra børnehaven har hoppet og sprunget rund hver onsdag. Hun er en sej lille fims, og har slet ikke haft problemer med, at gymnastik er uden forældre, og at hun skulle være der alene en hel time. Og sidste weekend kulminerede det hele i årets gymnastikopvisning. De små piger i sorte gymnastikdragter med røde skørter og røde kasketter (tak for spons Kims – man bor vel ikke i Søndersø for ingenting), gik sammen ind til indmarch sammen med de andre gymnaster, og stod og solede sig i de mange klapslaver fra publikum. Her var jeg tæt på at knibe en tåre af glæde over min lille pige. Og da det var deres tur til at komme på gulvet med dans, hop og gymnastik på en opstillet bane, var jeg ved at revne af stolthed. De fantastiske gymnastiklærere og de unge hjælpere, klarede at få ca. 25 små piger på 3-5 år til at være med, have det sjovt og vise hvad de havde lært.

Det var fantastisk. Og da vi sad der og klappede som gale af vores lille fims, følte vi os som rigtige forældre. Sådan nogle, der bakkede op, og holdt styr på at barnet var på rigtige sted til rette tid. Alle havde en succesoplevelse og sammen med mormor og morfar tog ve hjem og fejrede det med store fastelavnsboller, for det var helt sikkert på sin plads med sådan en belønning til den sejeste lille gymnastikpige.