Thailand Here We Come

Aaaahhhh. Endelig er vi landet på vores første hotel i Thailand. Vi er på ferie i 2 uger sammen med mine forældre, min søster, nevø og niece. I dag har være vores første hele dag hernede, og det er skønt. Men inden jeg skriver om hotel mm. vil jeg gerne lige fortælle om vores lange tur herned. Nu, hvor den er over et døgn på afstand, vil jeg gerne sige, at turen gik fint uden store problemer. Det gjorde den vel egentlig også, men dog ikke uden stress og lettere frustrationer fra mig (og andres) side. 

Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg frygtede flyturen herned, især på grund af Viggo, der er en aktiv og stædig lille mand for tiden. Og det var også en lang tur for os alle sammen. 

Turen startede på Nordfyn allerede tirsdag eftermiddag hvor vi satte kursen mod Kastrup lufthavn. Køreturen foregik i kortege med min søster og mine forældre og gik uden problemer. Da vi ankom til lufthavnen, fik vi dog læst skiltene forkert, og inden der var gået 3 minutter, var der en parkeringsbøde i min fars vindue. UPS. Hurtigt ind med tasker og stafetter ud med bilerne til langtidsparkering. Vi tjekkede ind på self check-in, som desværre viste sig at være fyldt med problemer den dag og derfor gav nogle lange køer til serviceskrankerne. Det betød, at vi efter endelig at være kommet igennem security havde ca. 20 minutter inden det var tid til at boarde. Nu var klokken 19.30 og vi havde alle brug for aftensmad. Det måtte dog klares hos Lagkagehuset og en pose med sandwich og pølsehorn til alt, ALT for mange penge.

Knap så sultne og meget parate kom vi endelig ombord på flyet og op i luften afsted mor varmere himmelstrøg. Klokken var nu ca. 21.00 og vi havde 11 timers flyvetur foran os. Efter ca. 25 minutters svenske instrukser i en skrattende højtaler fik vi serveret noget helt ligegyldigt flymad, og alle var bare trætte og klar til at sove. Troede vi. Trætte var de, men det er svært at overgive sig til søvnen i en varm flyver med mange utilfredse børn og nye lyde. Børnene var egentlig ikke besværlige, det var bare svært at være i situationen, og det gav nogle udbrud af og til. Foran os sad en kvinde med et lille barn svøbt i en dyne som hun vuggede på livet løs, for at holde ham sovende. Hver gang et barn gav lyd fra sig, kigge hun surt rundt, og det stressede mig faktisk lidt. Og jeg blev også lidt sur, for jeg ville for alt i verden også bare gerne have mine børn til at sove. Jeg kom dog til at tænke tilbage på tidligere flyture med meget små børn, og jeg genkendte hendes sure blikke for hvad de i virkeligheden var: stress. Og angst for at det var hendes baby der skulle vågne og give sig til at skrige. At man var den der skulle gå rundt med et skrigende og utilfreds barn i de mange timer flyturen varede. SÅ jeg sendte hende en venlig tanke og et medfølende blik. 

Og da vi nærmede os klokken 01.00 sov begge vores børn endelig. Og det blev de faktisk ved med ganske længe. Det samme gjorde Kim, som kan sove alle steder, mens jeg selv nok fik to timer – sammenlagt. I forvejen, er jeg ikke så god til at sove nye steder og slet ikke ombord på et fly. Denne gang havde jeg enten Mollys hoved eller fødder i mit skød, og jeg sad i en lettere anstregnt vinkel for at gøre det så behageligt som muligt for hende. Men jeg fik hørt lidt podcast og så længe børnene sov, var jeg ganske godt tilfreds. Og efter en morgenmad der også var fuldstændig ligegyldig, var det endelig tid til at lande! 

Vi trådte ud af flyet og blev ramt at en fugtig hede mens vi begav os ind efter bagagen. Vores var noget af det sidse der kom, så vi var også nogle af de sidste ude af lufthavnen og henne ved bussen der skulle køre os til hotellet. Den viste sig dog at være flydt op, da der åbenbart var steget folk ombord, der ikke havde bestilt transfer. Nå, men de gode folk fra Spies, fik hurtigt bestilt en minibus til os og efter mange, mange timers rejse, kunne vi onsdag eftermiddag (thailandsk tid) endelig tjekke ind på hotellet. Jeg var glad for at være fremme, og lettet over at det gik forholdsvis smertefrit med børnene, men jeg var også helt smadret, og efter en hurtig badetur, og noget aftensmad gik hele familien omkuld på værelset før kl 21. 

Og da vi vågnede i morges startede ferie for alvor. Og den lover jeg at dele med jer de næste par uger.