Strikkerier

Endelig er der ved ankomme godt gang i strikkepindene hos mig. Og jeg er vild med det! Efter at have brugt knap 10 måneder på min første sweater (med masser af pauser undervejs), er jeg nu ved at blive lidt mere effektiv. Til tider, må jeg vist hellere sige. 

Efter jeg kom hjem fra OUH med skinne på benet og ret sagt var fanget i huset, fik jeg brugt noget af tiden på sofaen til at finde strikketøjet frem igen. Jeg kom i mål med min egen første novice sweater, jeg fik strikket et flettet pandebånd til Molly og hendes lyserøde novice nærmer sig også sin afslutning. Det er hyggeligt at strikke, og for mig giver det ekstra god mening med en lydbog i ørerne. Så når jeg nemlig to af de ting jeg gerne vil – og jeg føler ikke at jeg spilder tiden ved “bare” at strikke. 

• 

• 

• 

Jeg er ingen hurtigstrikker. Jeg går ikke fra garnnøgler til sweater på to uger. Ikke fordi jeg fysisk strikker langsom eller har sløve hænder, jeg har bare ikke tid nok. Eller jeg har meget jeg gerne vil, så jeg kan ikke altid prioritere strikkeriet. Jeg vil også gerne bage, være i haven, lege med mine børn og skrive vores virtuelle familiedagbog, som denne blog er. Og så holder vi lige fuldtidsjob og huslige pligter ude af ligningen. 

• 

• 

Men jeg har fundet ud af, at der her med at strikke kan noget for mig. Jeg vil gerne gøre det mere og skal vænne mig selv til at snige 10 minutters strikketid ind her og der, når chancen byder sig. F.eks. hvis børnene får lidt tid med ipad, eller hvis de sidder og tegner, så kan jeg sidde sammen med dem imens og strikke og føle, at vi er sammen, selvom vi laver hver vores ting. 

Som sagt bliver jeg nok aldrig superstrikker. Jeg elsker at følge med hos strikkeeksperterne på insta, men jeg har ingen ambitioner (eller forhøjede tanker om egne evner) om at blive en af dem, der strikker rigtig meget. For at gentage mig selv, så har jeg mange andre ting jeg også gerne vil, og især om sommeren bliver tiden prioriteret ude i haven. Det har jeg det også helt fint med. Jeg kan også mærke, at jeg går lidt kold, hvis jeg er igang med det samme projekt for længe (strikke-wise). Så kan jeg kede mig lidt og ignorere det i nogle (mange) dage. Jeg har fundet ud af, at jeg skal have gang i flere projekter på en gang (både strikke-wise og blog og hus-wise), så der kommer lidt variation. Den balance tager nok noget tid at finde – og kommer nok til at skifte lidt sammen med årstiderne, men jeg er bare glad for at være igang med strikkepindene. Og jeg har mange ting jeg gerne vil strikke. Og meget (dyrt) garn jeg går og drømmer om.

Den bedste bonus er, at det passer så fint ind i min husmordrøm, som hele tiden vokser. Drømmen om alt det jeg gerne vil med vores liv her på landet. Og så giver det bare så meget ro for mig at sidde med pindene i hånden, drikke en kop kaffe og lytte til en bog: noget af det der vigtige Line-tid som jeg har nedprioriteret alt for længe ❤️