40 års krise

Om halvanden måned runder jeg et skarpt hjørne, og i den forbindelse har jeg en lille krise. Krisen omhandler ikke alder, for jeg har det fint med at fylde 40. Det tror jeg i hvert fald. Men så har jeg måske krise over så mange andre ting, der ikke kun lige handler alder. Nå, den eksistentielle krise må vente til en anden gang for jeg har netop nu en ret håndgribelig, men meget frustrerende krise: jeg ved ikke hvad jeg skal ønske mig i fødselsdagsgave! 

Jeg er typen der ELSKER at have fødselsdag. 16. marts ER årets vigtigste dag, og jeg har altid en ønskeseddel i noterne på min telefon, så jeg nemt lige kan tilføje ønsker, jeg støder på i løbet af året. Og ønskesedlen er faktisk også ok lang nu, men der er bare ikke noget sådan rigtig fedt på den. Noget der er en speciel gave til mig. For jeg kan ikke komme på noget. Eller måske vil jeg ikke prioritere noget stort og ego til mig (hov var det den den anden krise, altså livskrisen, der lige sneg sig ind igen?). Men når man fylder rundt, må man altså godt ønske sig noget lækkert herhjemme. Kim fik faktisk hele to fede ego-gaver fra mig og han plager nu om ønsker fra mig. Jeg er blank. 

Og dog, for så har jeg alligevel lige lavet en liste: 

• et orangeri på min 40m2 (helst af gamle smukke vinduer)
• Et lukket vindfang ved hoveddøren
• En tilbygning med nyt soveværelse (fordi jeg godt gad at vågne til en skøn udsigt hver morgen)
• En skiferie
• Installation af to nye toiletter
• Ro! 
• At min fødselsdag bliver fejret sammen med gode venner
• Et nyt job
• Eller råd til slet ikke at have job
• Rygrad
• to træterrasser
• en skurvogn/hytte i haven
• At min forsvundne vielsesring dukker op efter halvandet års gemmeleg.  

Ingen af disse er realistiske på nuværende tidspunkt (jo toiletterne er, men de er faktisk for kedelige til overhovedet at være på nogen liste, når jeg lige tænker mig om). Og ønskerne er noget langt fra den cykel og det ur Kim fik. Så er vi tilbage ved min ongoing liste med hvidløgspresser, pyjamas (dog i god kvalitet), sengetøj og garn (og mange andre praktiske ting. Og det er skisme for kedeligt til en 40 års. Egentlig ønsker jeg mig også ret meget til haven, men det er jo noget jeg har planlagt at købe alligevel, så jeg synes måske ikke helt at de tæller som fødselsdagsønsker.  Jeg synes dog faktisk, at der er nogle ret lækre haveønsker:

• Stjerneæbletræ
• Magnolietræ eller busk
• Dahliaknolde (især Cafe au lait)
• Frugttræer til espalier
• Buske i flotte farver, der blomster forskelligt i løbet af året.
• Frugtbuske
• Frø til alle mulige lækkerier

Jeg kan se alle disse ting for mig, og jeg ville også blive så glad for at få dem, men jeg synes stadig ikke de skriger af Hurra-Line-fylder-40 gaver.

Men hvad går det egentlig ud på? Hvorfor kan jeg ikke finde på nogle gode ønsker? Kan jeg bare ikke finde ud af at prioritere mig selv, eller mangler jeg måske slet ikke noget? Je’ ve’ ik det. Jeg kunne godt ønske mig smykker og ur, men jeg får set ikke rigtig brugt. Især ikke her i coronatiden hvor alting foregår i joggingtøj (hov jeg ønsker mig pænt joggingtøj – eller homewear/træningstøj/yogawear lyder nok bedre). Og jeg er generelt ikke så god til at passe på mine ting, så jeg tør ikke have noget der er for dyrt (øhh som en vielsesring 😢😢). 

Konklusionen må, indtil videre, være, at min 40 års krise er af en ret så priviligeret type: at jeg ikke kan finde på ønsker, der kun er til mig. Jeg fortsætter i min tænkeboks og ellers må jeg varme mig ved tanken om, at jeg har masser af ønsker, der kan komme vores familie, hjem og have til gode, og det er jo faktisk nogle af de ting, der gør mig allermest glad. Så jeg tror jeg klarer mig igennem denne sølle undskyldning af en 40 års krise, og glæder mig over at det at fylde rundt ellers ikke er noget, der får mig ned med nakken. 

Og hey send gerne lige lidt inspiration min vej, hvis du er stødt på en helt perfekt Line-gave