Surdejen må vente

Som altid har vi gang i meget hjemme hos os og vi drømmer og planlægger alt muligt vi gerne vil. Et af de nyeste ønsker er at bage mere fra bunden og gerne med surdej. Så derfor fik jeg en lækker surdejsbog af Cathrine Brandt i fødselsdagsgave og begejstringen ville ingen ende tage. Men vi kom ikke helt igang selvom vi talte meget begejstret om det. 

To the rescue kom en veninde, der også er kommet med på surdejsbølgen, og hun er noget mere vedholdende end os. Hun kom forbi med en start surdej til os, så vi selv slap for den del af processen. Og jeg købte straks flere typer mel som vi kunne fodre dejen med. Men lige den dag var vi lidt pressede så dejen kom på en lille ferie i køleskabet. Og der blev den faktisk ret længe. For længe. Så den døde lige der for næsen sf os. 

Og på trods af at vi stadig helt vildt godt gider være nogle sf dem der bager lækkert surdejsbrød så har vi midlertidigt givet op. Vi må bare indse at forspirring af frø i massevis, opsætning af nyt drivhus, klargøring af have, hverdag, træthed, aktive børn og glemsomheden har vundet over surdejen her i foråret. Så planen er sat på pause. Men vi skal helt sikkert bage med surdej. Og jeg glæder mig. Det bliver nok bare først til sommer. Eller til efteråret. Men så skal i også bare se os bage løs. Håber jeg. 

Man kan ikke alt på en gang. Det er fint at indse, men man må altid gerne drømme og håbe. Og lægge gode, lækre bageplaner.