Havestress

Okay der er altså lidt stress på hos mig i disse dage. Havestress eller bare sådan en følelse af at være godt og grundigt bagud med hele haveprojektet. Igen i år. Ifølge min to-do, min mavefornemmelse, og mit Instagramfeed burde jeg være nået noget længere end jeg er med årets haveprojekter nu. Flere ting burde have været forspirret. Frø ligger klar til at blive sået. Bede skal gøres klar til såning og udplantning. Ukrudt i massevis burde blive fjernet. Planter bør snart plantes ud. Jeg skal huske at vande i drivhusene. Und so weiter. Virkelig meget vi gerne vil, og derfor også meget der skal nåes. Og starten på sæsonen kan pludselig føles ret kort.

Helt bagud er vi nok ikke, vi er bare ikke blandt frontløberne. Det er ikke i vores have man får de første nye kartofler eller gulerødder. Vores blomster bliver smukke, de er nok bare lige en uge eller to mere om at blomstre end hos alle de inspirerende folk jeg følger på IG og i den virkelige verden. Vi når det hele, men alligevel er jeg lidt presset af at vi ikke helt er med i forhold til min (løst skitserede) plan. 

Men det er noget jeg nok må lære at leve med. Vi vil MEGET og vi har mange planer og drømme som vi (Kim) mener vi sagtens kan klare på en weekend, men som nok nærmere tager 3-10 måneder. Så vi har altid gang i lidt mere end døgnets timer rækker til. Heldigvis tror jeg ikke at vi kan ændre på vores evne til at drømme. Det håber jeg ikke. Til gengæld tror jeg på at vi hvert år lærer lidt mere som gør processen nemmere for os i de efterfølgende år. Og jeg håber vi bliver (lidt) mere realistiske i vores tidsestimering når vi planlægger fremadrettet. Og så håber jeg at mit hoved med tiden lærer at slappe en smule af, nyde havelivet (hvilket jeg virkelig gør) og tro på st alt ordner sig. For det gør det. Også selvom man ikke når at få sået gulerødder præcis på mors dag. 

Alt ordner sig og vi kommer ikke til at mangle hverken grøntsager eller blomster lige foreløbigt.