Hej dagpengeland…

… og farvel ro? Min selvvalgte pause fra arbejdslivet er nu officielt overstået. Jeg har brugt den barsel og ferie jeg havde gemt, og jeg har haft nogle fantastiske måneder med fokus på familie, have og mig selv. Jeg har nydt det fuldt ud. Jeg var nervøs for at jeg ville stresse over det, men jeg har (størstedelen af tiden) blot været i det og taget en dag ad gangen – og nået det jeg nu engang kunne nå den dag. Det har været dejligt og nødvendigt for mig og for min lille familie.

Og nu? Ja jeg er stadig herhjemme, men officielt holder jeg ikke længere pause, og jeg er derfor blevet en del af det famøse dagpengesystem. Hvis man ser mig aflevere børn iført træningstøj, være med til morgensang flere gange om ugen, ser mig gå rundt i min have, eller følger lidt med på Instagram, så kan det nok se ud som om jeg stadig holder pause. Og på en måde gør jeg også det, for jeg har ikke noget job (endnu) jeg skal afsted til, så hvorfor ikke fortsætte med at udnytte og nyde tiden mens jeg kan? Men det betyder ikke, at jeg ikke søger job, for det gør jeg. Ægtigt! Jeg holder øje med nye stillinger HVER dag, jeg scroller løs på LinkedIn og opdaterer cv og skriver ansøgninger på livet løs. Og jeg brygger på uopfordrede ansøgninger og tager mod til invitationer til kaffemøder hos potentielle arbejdsgivere, der lige skal mindes om, at det er mig de står og mangler.

For jeg vil faktisk gerne arbejde. Og jeg er som sådan ikke kræsen i forhold til hvilke opgaver, jeg skal løse eller hvilken titel jeg har, men jeg er blevet en lille smule kræsen i forhold til, at det er vigtigt for mig, at jeg skal være glad for at gå på arbejde. Og der er mange ting, der kan gøre mig glad: spændende opgaver, en god leder, interessant virksomhed, skønne kollegaer, fleksibilitet, relevans, mulighed for relationer, involvering af medarbejderne, personlig og faglig udvikling, (god kantine) og alt muligt andet. Det lyder af meget, men jeg er faktisk ret nem at tilfredsstille. Jeg vil bare gerne bruge mine faglige og menneskelige kompetencer, have nogle gode kollegaer og en nærværende leder, mere skal der faktisk ikke til. Vigtigst for mig er, at jeg ikke vil føle at jeg spilder min tid ved at gå på job. Jeg kan en masse gode ting, som jeg så gerne vil have at nogen gør brug af. Jeg vil bare gerne have lov til at bidrage og gøre en forskel. Og ikke gøre en forskel på sådan en vi-redder-verden-agtig måde (altså det tager jeg også gerne med) men i forhold til, at det at jeg er mødt op på job kan gøre en forskel for organisationen, medarbejdere og ledere. Det er da simpelt nok ikke?

Men tilbage til dagpengesystemet, som jeg jo nu engang er blevet en del af, så har jeg været her før. To grusomme måneder i 2018, efter vores flytning til Fyn, hvor jeg følte pres fra jobcentret, a-kasse og ikke mindst mit eget ego, for at slippe af med titlen som arbejdsløs. Denne gang har jeg valgt en lidt anden tilgang; jeg vælger at være taknemmelig for, at jeg har mulighed for at få dagpenge, mens jeg søger job. Jeg er dybt taknemmelig for, at bo i et land hvor det er muligt at trække sig fra noget der ikke var det rigtige for at få ro på til at finde ud af hvad næste skridt skal være. Så jeg har ikke sagt farvel til roen. ikke endnu i hvert fald. Hånden på hjertet, så synes jeg ikke altid at de obligatoriske møder der er inkluderet i dagpengerejsen, giver mening for mig, men jeg møder selvfølgelig op, og jeg tager imod råd, kurser og støtte undervejs. Jeg har lovet mig selv – og Kim – at jeg kun kunne tage en beslutning om at trække stikket, hvis jeg ikke lod det økonomiske aspekt af min manglende indtægt overtage min glæde. Og indtil videre har jeg overholdt det. Men jeg kan da sige, at jeg glæder mig til igen at få en indtægt jeg har arbejdet for – og føler mig fortjent til. Og jeg tror helt ind i maven på at det helt rigtige nok skal komme – vi skal bare lige finde hinanden, min kommende arbejdsgiver og jeg.

Jeg har hørt, at potentielle arbejdsgivere kan finde på at google kandidater, så hvis du er én af dem der har gjort det, og er nået igennem dette indlæg, så indkald mig endelig til en samtale. Du bliver glad for mig 🙂