kan man blive lykkelig af…

honning? hvad med æg? Eller af grønkål, gulerødder og majs? Kan man blive lykkelig af jordbær, pærer og boysenbær? Eller måske af solsikker, georginer og en blomstereng? Svaret er ja! Jeg kan. Når jeg selv dyrker det. Haven kan gøre en lykkelig, eller JEG kan bliver helt ør af lykke, når jeg er i min have og ser på alt det den bidrager med. Lykkelig og lykke kan nok være lidt store ord, at bruge i den forbindelse, og for nogle kan det nok blive lige lidt for meget hippie. Det kan jeg godt forstå, og jeg forsøger faktisk at tage bruge af ordet lykkelig meget seriøst. På samme måde som jeg gør med ordene elsker og hader. For det er vigtige ting, og det skal ikke tilskrives hvad som helst.

Med det i mente vil jeg faktisk sige, at min have, eller hele vores lille husmandssted tilføjer en stor portion lykke til min dagligdag og min tilværelse helt generelt. Jeg får faktisk en form for følelse af at have fundet hjem, når jeg er i min have. At jeg er landet lige præcis der hvor jeg skal være, efter vi er flyttet til Nordfyn. Jeg får ro i både mave og hoved (to steder som ellers sjældent har ro hos sådan et føle-tænkemenneske som mig) når jeg plukker brombær, sætter hvidløg eller fælder træer, der er i vejen. Det er nærmest en form for terapi at få ting til at gro, at få haven til at bidrage til vores kost, vores hverdag og vores ro.

Der er også noget stort men også ekstremt enkelt og hyggeligt ved at have dyr i haven. Min daglige tur ned til hønsene hvor jeg bytter vores madrester til skønne æg, kan stadigvæk give mig smil på læben. Vi mindsker madspild, hønsene giver os billige æg (som vi elsker i vores familie) og samtidig hjælper de til i haven med at hakke i jorden, spise ukrudtet og levere gødning til køkkenhaven. På samme måde er det vanvittig fedt, når vi to gange om året (altså vi har gjort det i et år) slynger honning fra vores eget bistade, og får den lækreste honning til pandekager og franskbrødsmadder. de kræver så lidt men giver så meget. Der er så meget win-win i en have og i naturen.

Når jeg læser de tre afsnit jeg netop har skrevet, kan jeg se for mig, at nogle læsere ruller øjne til den store guldmedalje, mens andre nærmest får hold i nakken af deres bekræftende nik af genkendelse. For det er bare individuelt, nogle ser havearbejde som arbejde – og det er det også, mens andre, som mig, mærker det ekstra element der er i processen, fordybelsen og belønningen ved at gå op sin have. Eller i andre ting for den sags skyld.

Jeg er som person meget følende og tænkende, og det kan ofte give mig for mange ting at reflektere over. Jeg lægger noget i ALT, og tager det ind til gennemtygning. Jeg har nogle ting med i bagagen som gør, at jeg kan blive overvældet af at føle, og kan have tendens til at se den negative vinkel frem for den positive. Og her giver det mig den nødvendige ro at gå i haven. Jeg kan tænke, men jeg skal også arbejde, og jeg skal især dyrke ting. Det giver store resultater både i form af afgrøder, men også på det mentale plan. Når jeg har været i haven har jeg brugt min krop, jeg har fået frisk luft (i både godt og dårligt vejr) og jeg har fået nogle af de mange tanker på plads i – eller ud af -mit hoved. Det er ikke en magisk løsning, men det er et middel, der virker for mig. Jeg drømmer, planlægger, forbereder, graver, luger og høster. Det er en cyklus i naturen som jeg skal følge og den venter ikke på mig. Det er der noget meget behageligt i: naturen sætter rammen for mig, og jeg skal bare følge med og gøre det der er nødvendigt i de enkelte faser. Det kan min hjerne godt lide.

Jeg har læst om dette fenomen omkring haveterapi flere steder, og er blevet gladeligt bekræftet i, at en del forskning og andres oplevelser harmonerer med mine tanker omkring havens effekt på mit sind. På dage, hvor jeg har været presset af Corona, uenigheder med bør, jobtræthed und so weiter, har jeg fundet ud af at en pause på bare 20-30 minutter i haven med fodring af høns, hurtig beskæring, oprydning mm giver mig energi til at fortsætte dagen med en mere positiv indstilling. Det lyder måske fjollet (og jeg går jo op i hvad folk tænker!) men for mig virker det.

Og selv nu, i kolde og våde januar, er der gang i haveterapien. Vi er nemlig gået igang med planlægningen af årets køkkenhave, så jeg har kål, chili, græskar og alt muligt andet på hjernen. Samtidig er der planer om at få endnu mere fokus på blomster, bukser og træer i haven. Det bliver så hyggeligt. Og hårdt og skønt arbejde.

Så ja, man kan godt blive lykkelig af honning – når den kommer fra egne bistader 🙂