Min egen bagedyst
Jeg er kommet med i bagedysten. Altså min helt egen bagedyst. Jeg har tidligere, både på ny og gammel blog, nævnt, at jeg gerne vil være sådan én, der bager. Jeg synes, det er super mor-agtigt at bage, og jeg synes også det er hyggeligt. I forhold til vores valg om at flytte på landet og være en lille smule selvforsynende, så synes jeg også bare, det passer godt ind. Ikke at vi kan levere alle ingredienserne selv – her er det vist kun æg vi (snart) kan bidrage med – så er der da noget fedt ved at tage et brød ud af ovnen, frem for af en pose fra Rema 1000. På en eller anden måde så hører det sig vel også lidt til, når man er blevet wannabe-fritids-bondekone.
Og jeg vil så gerne bage. Jeg bliver konstant inspireret at lækre billeder og opskrifter på Insta og i magasiner, som jeg straks får lyst til at kaste mig ud i. Men her er det så min egen bagedyst kommer frem i lyset; for selvom jeg gerne vil, så får jeg det bare ikke prioriteret. Og det ærgrer mig så helt vildt meget.
Jeg ville ønske at jeg i weekenden lige fik Molly med på at bage en portion boller eller lækkerier til madpakkerne. Eller at jeg, når børnene var lagt, lige fik bagt noget rugbrød eller sat en dej over til lørdag morgens hyggestund. Og så findes der jo et hav af lækre kager, snurrer, eclairs og andre søde sager, som får mine tænder til at løbe i vand, som jeg også gerne vil begive mig ud i. Og jeg har virkelig lyst, jeg er ikke bare tynget af en ”jeg bør” skyldfølelse.
Min udfordring er, at jeg som udgangspunkt er tidsoptimist. I hvert fald nogle gange. Jeg tror (læs: håber) at jeg sagtens kan nå alt dette, men realiteten er, at med to små børn, fuldtidsarbejde, en ny strikkehobby, en blog jeg gerne vil skrive lidt mere på, et stort hus og en grund på 27.000 m2 og masser af havedrømme, så ryger kagedrømmene bare langt ned på prioriteringslisten. Det er da ærgerligt, for det giver god mening at bage. Nuvel, hvis det kun er kager, så er det nok ikke sundt i længden, men til hyggelige stunder, er det da lækkert med noget hjemmelavet.
Jeg er ikke nogen stor kunstner i bageverdenen. Jeg laver ikke fine, snorlige kager, med sirlig pynt og masser af lag. Jeg vil da gerne, men det er ikke mit ambitionsniveau lige nu. Jeg vil bare gerne bage, og selvom jeg ikke er super dygtig (eller måske bare ikke så tålmodig) så kommer der oftest (men ikke hver gang) noget godt ud af det. Og tænk nu, hvis jeg kunne blive endnu bedre. Tænk hvis man vidste, at når der var fødselsdag i familien OC var man sikret en lækker oplevelse, tænk hvis Molly og Viggo i skoleårerne vidste at det ikke var noget problem at have venner med hjem, for mor havde altid et brød i ovnen eller i fryseren. Tænk hvis jeg kunne få lov at glæde en masse mennesker med ting, jeg stod og hyggede mig med i mit køkken! Det er min bagedrøm – jeg skal bare lige vinde dysten mod to-do listen først 🙂