Når man ikke kan sove…

Klokken er 7.30 søndag morgen (den 13. januar) da dette indlæg startes – skrevet i en note på min telefon. Jeg ligger i sengen, og udover Kims snorken ved siden af mig er her fuldstændig ro. Vi er nemlig ikke hjemme, vi er på Gram Slotskro, hvor vi nærmer os afslutningen af den sidste bryllupsgave vi endnu ikke havde taget i brug. Og jeg skal nok skrive mere om selve opholdet i et andet indlæg (måske), men da det er nemmere at gøre på en pc end en note på min telefon, holder jeg mig lige nu til de vigtigste ord fra indledningen af mit indlæg: ro! Det er ikke noget vi er vant til søndag morgen kl 7.30. Der er vi normalt oppe og igang, da især Viggo ikke vil spilde tiden på at sove længe. Og det har han så måske fra mig, for selvom vi er på hotel og kan sove næsten lige så længe, som vi ønsker, så har jeg været vågen en times tid nu. Spild af mulighed for søvn vil nogle mene, men jeg er så meget A menneske at min krop ikke lader mig få mere tid i drømmeland end højest nødvendigt om morgenen. Det er ok. Jeg er vant til det, og i hverdagen er det en fordel for mig. Og lige nu, under dynen på et lille (ikke slotskro-agtig) værelse nyder jeg bare roen og tiden for mig selv. Jo, jeg skulle nok have taget min pc med, men nu ligger jeg i mørket med min gode ven iPhone og får lidt ud af min vågne tid. Jeg har en podcast i ørerne (på pause lige nu) og jeg har læst mig klogere på ting der kan vise sig at blive nyttige i løbet af det kommende år: 

• hvordan dyrker man mistelten i haven
• Mistbænke
• Grøntsager, der kan høstes om vinteren 
• At anlægge en havesti af træstykker 
• Lamper til stuen
• Regntønder

Jeg har også været forbi både Instagram og facebook og jeg har fået opdateret min ønskeseddel, for lad os bare indse det: der er kun to måneder til jeg fylder år og når det nu er årets vigtigste dag, er det godt at være forberedt ?. 

Nå men alt det og mere til har jeg nået inden kl 8.00 en søndag morgen på et hotel. Spild af tid? Måske, for ja jeg vil da også gerne sove længe og bander af og til min krop langt væk for at snyde mig for dette. Men når jeg nu alligevel er vågen, er det da bedre med lidt research på nogle af de ting jeg interesserer mig for, end bare at ligge og blive irriteret over ikke at kunne sove mere. 

Og snart begynder ham Kim nok at røre på sig, så vi kan komme op og nyde at der er nogle, der laver vores morgenkaffe og serverer et måltid for os. Og at vi rent faktisk kan tale sammen under HELE måltidet uden at skulle tørre spildt mælk op, skifte bleer, opfylde konstant skiftende ønsker til morgenmad eller blive bekymret over at der er lidt for roligt på børneværelset. 

Så jeg nyder denne morgenstund og glæder mig til at komme hjem til mine to små elsklinger. 

Indlæg om weekendopholdet kommer også. Det er i hvert fald min plan.