Drømme for 2019 – del 3 (drømme og forhåbninger)
Til et nyt år hører nytårsfortsæt. Dem er jeg en mester i at lave, men måske ikke altid i at følge. Så i år skal det gøres lidt mere simpelt. Dermed ikke sagt, at der ikke er meget jeg gerne vil, men der skal være mere fokus og det skal være overskueligt. Og derfor har jeg også valgt at dele mine (vores) mål for 2019 op i tre kategorier
- De rigtige nytårsfortsæt – ting jeg gerne vil gøre eller ændringer der skal ske i mit liv. Altså det, der er på det mere personlige plan.
- To-do listen – alle de ting vi satser på at få gjort (primært i hus og have) i 2109
- Drømmene– det jeg håber kan komme til at ske, hvad end det er personlige mål, håb for os som familie og de ting i vores hjem, der nok kræver lidt mere tid end der i virkeligheden er. Et der holder mit drømmende jeg kørende på livets lidt mere sure dage.
Livet er ikke kedeligt hos os og planerne for 2019 (og længere endnu) fylder meget – faktisk hele 3 indlæg. Her får du det sidste, det hvor jeg slipper drømmene løs og også kigger på noget af det vi gerne vil lave både inde og ude, samt områder hvor jeg gerne vil dygtiggøre mig. De ting jeg kommer ind på her, er ikke urealistiske. Det er faktisk noget, som vi ser som en del af vores liv. Men jeg vælger at kalde dem drømme, frem for at sætte dem på to-do listen fordi det ikke er ting jeg tror vi når lige med det samme. Nogle projekter i huset har lange udsigter, fordi vi har så mange, og nogle ting drømmer jeg om, men har lovet ikke at lægge et for stort pres på mig selv om at nå lige nu, så derfor er de blevet til forhåbninger i år, og så bliver de forhåbentlig stille og roligt en del af vores hverdag.
Og i en stor pærevælling kommer det så her.
Vi vil gerne have bier. Egentlig ikke så meget for honningens skyld, selvom vi også gerne tager det med, men lige så meget for at kunne hjælpe til med at øge bestanden og bidrage til den vigtige rolle bier spiller på vores klode. Vi har selv plantet en masse frugttræer, og snart også flere blomster, træer og grøntsager, og vi håber at vores helt egne bier, kan øge bestøvningen hos os, og i nabolaget. Stod det til Kim, fik vi bier allerede i år, men med både høns og rigeligt med haveprojekter på to-do listen, krydret med to små børn, familieliv osv. så har jeg fået det udskudt til næste år. I haven drømmer vi også om en lille naturlegeplads, hvor børnene kan lege, klatre, balancere osv. Selve konceptet er ikke udfærdiget endnu, men det vil være noget med træstammer. Vi må se hvor det ender, og om vi når dertil mens børnene er små nok. Jeg tør næste ikke sige det højt, men jeg håber også at der på et tidspunkt kan komme lidt flere dyrtil, men hvad og hvornår vil jeg ikke spå om. Havemæssigt er drømmene ellers uudtømmelige. Der er så mange spændende muligheder, vi gerne vil bevæge os ud i, og forhåbentlig få glæde af som familie. Der skal være plads til skovture, mad på bål ogleg. Når børnene bliver større, er de forhåbentlig også en del af det. Vi skal ikke bruge al vores tid på haven, men vi skal udnytte de mange muligheder for fællesskab den giver os.
Inde i huset, er der en del ting jeg drømmer om. Først og fremmest, er det vigtigt for mig, at få det til at føles som vores hjem. Vi overtog huset sidste år, og selvom vi bor her og har fået møbler mv på plads, så mangler der, for mig del, stadig en del for at det føles som vores. En ting er nogle af de småting der mangler at blive lavet, så huset ser færdigt ud, men noget helt andet – og meget vigtigere – er indretningen. At der kommer billeder på væggene, planter, tæpper, små detaljer osv. der gør det til et hyggeligt sted, og et sted jeg føler der er vores. Jeg har til tider ret meget rod i mit hoved, og så har jeg behov for, at der ikke er alt for meget rod omkring mig. Jeg kan som sådan sagtens leve med legetøj der flyder, og vasketøj der ikke er lagt sammen (ok altså jeg er tvunget til at leve med det lige nu) men hvis der er kasser der ikke er pakket ud, eller indretningsprojekter der ikke er færdiggjort kan det godt stresse mig. Mest af alt synes jeg bare det er så hyggeligt at rode med projekter i huset, og få sat mit (vores) præg på indretningen og få det gjort til helt vores eget. Jeg er flyttet mange gange og jeg ved det er noget der tager tid. Jeg har aldrig været en, der var på plads samme uge jeg flyttede ind. Jeg skal bo i huset noget tid og finde ud af, hvad der giver mening. Der er jeg ved at være nu, men vi må også bare indse, at tid ikke er det vi har alverden af, med to små børn, jobs, hverdag osv. Men jeg har alligevel nogle ting, som jeg drømmer om kan ske inden for de kommende år (og meget gerne i år hvis muligt). Jeg vil gerne male alle vinduerindvendigt. Det er bondevinduer, så det er en laaaang proces. Men de er grå nu og det er slet ikke en holdbar farve i mit univers. Jeg tror de skal være hvide, selvom det er kedeligt, men så kan der komme masser af farverige indslag på andre områder. For eksempel vores hoveddør, som jeg drømmer om at male en flot mørkeblå farve – og jeg tror næsten Kim er overtalt. Jeg vil også gerne male vores trappeog slibe trinene så den farvemæssigt passer bedre ind i indretningen.
For mig personligt, er syslerierogså på ønskelisten. Det giver mig ro at hækle og strikkeog producere ting der kan bruges. Jeg er så småt i gang, og har netop begivet mig ud i mit første store strikkeprojekt: en sweater til mig selv. Det går ikke så hurtigt, for tiden til det er knap lige nu. Og så må jeg også indse, at det primært bliver en vinteraktivitet, hvor der ikke er så meget at lave udenfor.
Den (foreløbigt) sidste ting jeg håber kommer til at fylde noget, er det lidt mere huslige, helt præcist i køkkenet. For mig hænger det at være mor og at bo lidt landligt sammen med madlavning og bagning. Egentligt er det meget Kims domæne hos os, da han elsker at være i køkkenet og eksperimentere. Jeg har aldrig været så tiltrukket af det, men nu begynder det at trække mere i mig. Jeg er ikke specielt god, men jeg vil gerne udvide mine evner på madlavningsområdet, og få mere gang i bageriet. Og skal der naturligvis også syltes og konserveres, så vi får det maksimale ud af vores have. Jeg skal prøve mig frem, også sammen med børnene, og det ser jeg frem til.
Det er så fedt med drømme, og det er vi gode til. Nu skal vi bare lære at være realistiske på ambitionsniveauet, så vi hele tiden kan følge med. Jeg glæder mig så meget til at se hvad de kommende år bringer af udfordringer og eventyr. Der skal i hvert fald nok være rigeligt at skrive om…