To børnehavebørn i sigte!

Jeg har længe sigtet efter det. Jeg har kunne se det i horisonten, og har længtes efter det. Nu nærmer det sig pludseligt meget hurtigt: om lidt har vi to børnehavebørn! Det er vildt, for Viggo er jo næsten lige blevet født, ik? Men nu er han stor og om knap 3 måneder skal han i børnehave.

Viggo har den bedste dagplejer i Anita (jeg går og brygger på et indlæg om fantastiske dagplejere), og både vi og Viggo er vilde med hende og den dagligdag hun giver vores barn på bondegården med får, traktorer, ture i ladcyklen og masser af frisk luft. Men vi flytter os i livet, og snart er det Viggos tur til at tage næste skridt i livet: børnehaven. Og han er klar. Faktisk får han lov til at starte to måneder før oprindeligt planlagt, da dagplejeren skal på kursus i en måned og det er lidt synd for Viggo at han skal være flere forskellige steder de sidste to måneder i dagplejen. Men både vi og Anita er overbeviste om, at det er den rigtige løsning for Viggo.

Han er meget glad for børnehaven og han kommer der ofte – både i den månedlige legestue med dagplejen og de fleste dage når vi henter og afleverer Molly. Han kender stedet, han krammer allerede pædagogerne farvel når vi er der, og han er bare en dreng, der ikke lader sig mærke specielt meget med at der sker ændringer i hvem der passer ham. Forstå mig ret, jeg er ikke naiv, jeg ved godt at det er et stort spring fra dagpleje til børnehave. mange flere børn, andre rutiner, og færre voksne per barn. Men jeg tror helt oprigtigt, at han kommer til at tre det fint, selvom der selvfølgelig vil komme nogle reaktioner fra ham.

Og selvom vi forældre synes det er lidt vemodigt at vores lille pris er så stor nu, og at det er meget vemodigt at tage afsked med dagplejeren, så glæder vi os også. Af flere grunde. For Viggo er snart den eneste “store” hos Anita, og han trænger til at der sker noget nyt og lidt mere udfordrende. Og for os kommer det faktisk til at betyde en del for logistikken. For nu skal vi snart kun aflevere børn ét sted. Vi slipper for hele rutinen med at få begge børn ud af bilen ved børnehaven, sige farvel til Molly, få Viggo med igen og ind i bilen og videre til dagplejen, der ligger lidt uden for byen (eller til gæstehuset, der er lidt af en omvej for os). Nu kan vi aflevere begge børn på en gang – og det kan vi faktisk gøre i mange år, da indskolingen ligger i samme bygning sm børnehaven. Dermed ikke sagt at aflevering bliver nemt, men det kræver trods alt lidt færre skridt i logistikplanen, når man kan køre direkte på jb efter første stop på børneafleveringsruten. Det glæder vi os til. Vi forventer faktisk at det sparer os noget tid, som kommer hele familien tilgode om eftermiddagen.

• 

• 

Molly glæder sig også til Viggo skal være i børnehaven. De første måneder skal de være på samme stue, men efter lidt tid kommer Molly i store-børns-gruppen (!!) og så er de ikke sammen hele tiden. Hvilket n ok er sundt for begge. Kim og jeg er vilde med vores børnehave og pædagogerne der er der. Vi føler os fuldstændig trygge ved at aflevere Molly der hver dag, og vi ved, at der – trods mange børn og lidt stress – altid er omsorg, leg, læring og trøst til vores børn. Så selvom vi nu skal til at smøre madpakker til to børn (hallo, kom nu med en god madordning Nordfyns kommune!) så bliver det her simpelt hen så fint. Så nu kan 1. marts bare komme an!