Haveplan 2020

En morgen i sidste uge var jeg (som altid) vågen før resten af familien, og som som jeg gør hver morgen (hvor jeg har fri) sad jeg ved køkkenbordet, med en kop dejlig varm kaffe og kiggede ud af vinduet. Og så kom der noget kreativt op i mig, og jeg gik igang med at tegne vores haveplan for 2020. Okay måske skal man sige semi-kreativt, for mine tegnefærdigheder har forbedringspotentiale. Men hvis vi ikke ser på tegnekvaliteten, men fokuserer på indholdet kan man på den tegning se alle vores ambitioner for i år. Altså det der skal ske i haven.

Og det er ret meget der skal ske, det ved vi godt. Men når vi først går igang med at drømme, går det altid lidt vidt for sig. Og sådan skal det altså være her hjemme hos os. Drøm stort! Gå efter det! men hold hovedet højt, hvis det ikke lykkedes første gang. Det sidste er vigtigt – og noget jeg skal øve mig på…

Nå, men planen for i år er som sagt mere ambitiøs end sidste år. Børnenes alder og evne til at lege sammen samt bedre forberedelse og viden giver os mod på at udvide – både m2 mæssigt og sortimentsmæssigt. Vi deler grøntsagerne op i 4 områder.

1. Nyt drivhus, der skal indeholde tomater i massevis (7+ sorter), peberfrugt, aubergine og basilikum. Det er planen for nu. Så skal der også være en hyggekrog til mig. Udenfor er der højbede og krukker med salat og krydderurter, og hvad vi ellers finder på.

• 

• 

• 

• 

2. Plasttunnel drivhus, der får nyt plast i år, skal indeholde chili i store mængder, agurk, måske squash og evt. en test af vandmelon. og så fylder vi nok op med tomat og peberfrugt, hvis der er for meget af det.

3. Køkkenhaven, der i år næsten er blevet fordoblet i størrelse og snart skal indhegnes, bliver så lækker. Her kommer der kål og mere kål: grønkål, rødkål, spidskål, broccoli, rosenkål, palmekål og thaikål. Så kommer der et smækker lækkert stykke med jordbær og rabarber i overflod, efterfulgt af squash, asparges (som er et par år undervejs), porre (jeg har vundet 250 planter i en konkurrence), bladbede, ærter og evt. nogle blomster

• 

• 

• 

4. Marken mellem køkkenhave og frugtlund, skal nu være en del af vores selvforsyningsdrøm. En flink traktormand har plovet, Kim har harvet på kreativ vis, og nu er der klar til græskar, majs, gulerødder, rødbede, pastinak og løg. Ved siden af har vi et stort stykke hvor hestemøg og halm bliver til et no-dig bed til kartofler.

• 

• 

Udover dette kommer der (mange) blomster, frugt og nødder flere steder på grunden. Det bliver smukt, lækkert og velduftende, ligemeget hvor du ser hen – og der bliver rigeligt af det hele. Det er i hvert fald planen. For jeg har gennemtrumfet, at vi ikke blot skal dyrke det vi selv kan spise henover sommeren. Der skal dyrkes rigeligt, så vi kan henkoge, sylte, nedfryse og safte til resten af året. Jeg glæder mig personligt til Kims chilisauce (som jeg blander i mayo, for ellers er den for stærk), til hjemmelavet tomatsauce på pizzaerne og til smoothies med egne bær året rundt. Og så skal der for øvrigt også kunne deles ud til familie, venner og kollegaer, der er vilde med friske “fritgående” grøntsager dyrket uden alt mulig sprøjt.

• 

• 

• 

I tillæg til alt det vi selv kan dyrke, glæder jeg mig til at se hvad havens små hjælpere vil bidrage med. Altså hønsene ved vi leverer æg med de guleste blommer, men i år er der jo også kommet bier, og jeg drømmer om friskbagte boller med honning fra vores egne bier.

• 

• 

• 

Ih altså, det bliver fantastisk. Og nok også hårdt arbejde. Det kræver jo trods alt en del at få jorden til at bidrage til vores spisekammer. Men det bliver også hyggeligt, og en aktivitet for hele familien, så vidt det er muligt. Og så har vi lovet hinanden, at vi ikke bruger krudt på at dyrke ting der er for besværlige, ting vi ikke får spist, eller ting der kræver for meget af os i forhold til hvad man kan købe det for i supermarkedet. Det er en stejl læringskurve, det her landliv. Jeg er vild med stejle kurver, og jeg ved at vi nok skal blive gode. Alt er learning by doing lige nu, og nogle gange ud fra en mavefornemmelse mere end ved at læse op på de korrekte metoder. Vi kommer til at fejle på nogle områder, men det håber jeg, at vi kan ryste af os, og så glæde os over (alt) det vi lykkes med. For det kommer vi til. Altså at lykkes.

PS. Da jeg lagde planen på Instagram, skrev min søde tante at jeg skulle gemme min fine tegning og få den rammet ind. Det er den bedste ide! Selvom min kunstneriske evner ikke er i top, er det et fantastisk hyggeligt minde – og vi mangler jo faktisk noget at hænge op på næsten alle vores vægge 🙂