Line langsom-løber

Lunte-Line. Løbet-tør-for-luft-Line. Meget kan man kalde mig i disse dage, men jeg kan sige, at hurtigløber ikke er et passende navn for mig lige nu. Jeg er igang med at komme tilbage i en god løberutine. Efter næsten et år med knæproblemer, operation og tvangspålagt løbepause har knædokteren sagt go for løb igen. Og det er fedt! Jeg har ventet på det. Jeg har glædet mig til det. Men det er hårdt. Og det går meget langsomt. Og min selvtillid og motivation lider. Så nu står den på korte ture i et tempo, jeg ikke helt vil stå ved. Når man er vant til at løbe længere (men altså ikke sådan rigtig langt) i et, for mig, næsten ok tempo, så er dette noget af et tilbagefald.

Men jeg er igang, og det er det, der er sejren her. Jeg udskyder ikke længere turen, fordi jeg ved at det går langsomt. Jeg kommer afsted. Og jeg PRØVER at ændre mit mindset en smule, så det ikke handler om hvor langt eller hvor hurtigt jeg løber, men hvor fokus er at jeg gør noget for min sundhed. Jeg har lige skiftet min hurtig-tempo-løbe-spilleliste ud med en række podcasts, der sætter nogle tanker igang, frem for at piske mig op i et tempo, hvor jeg ikke helt kan følge med endnu. Så kommer der måske også lidt sundhed til hjerne samtidig. Jeg er kommet frem til (næsten) at det er ok kun at løbe 2-3 km pr tur, i et tempo, der ikke er så tæt på 6 min/km, som jeg ellers gerne vil være. For jeg får sved på panden. Jeg er knaldrød i fjæset når jeg kommer hjem, og min krop kan mærke det efterfølgende.

Så kald mig bare langsom-løber, men giv mig også gerne et klap på skulderen for i det mindste at komme afsted.